Bjeronis Punktum Finale
Her
er min historie.
Jeg blev født d. 1. marts 1996. Jeg fik et meget fint, og definitivt navn, fordi jeg var den eneste hvalp, der kom i det sidste kuld, som min opdrætter ville have. Til daglig kalder alle mig bare for Punktum.
De første
måneder boede jeg hos mine mor hjemme på kennelen, og da
jeg var ca. ½ år gammel, kom jeg så ud til en pige,
der havde én voksen beagle i forvejen.
Vi fik hurtigt en lillesøster (også en beagle) - hun var
sød, og jeg var god til at hjælpe med at opdrage hende.
Men derudover opførte jeg mig ikke særligt pænt.
Jeg gøede meget. Jeg skældte ud på alle hunde på
min vej. Jeg gad ikke være renlig om natten, selv om jeg godt
kunne holde mig. Og jeg kunne slet ikke gå løs, for jeg
gad bare ikke komme, når der blev kaldt.
Så min mor besluttede, at det var bedst for alle parter, at jeg
fik et nyt hjem. I oktober 1999 flyttede jeg så ud på Aladdinvej.
Der fik jeg en storesøster sciu-sciu,
hun var flink nok, selv om jeg godt vidste, at det var hende, der bestemte.
Her er det første billede, der blev taget af os sammen. Hmmm...
jeg var vist lidt tyk dengang. Til gengæld havde jeg nogle rigtig
flotte farver.
Min nye familie var frygtelig streng synes jeg, for de forlangte sørme,
at jeg overholdt nogle helt faste regler. Strengt, ikk´? Jeg måtte
ikke engang stjæle mad fra bordet, selv om de vendte ryggen til.
Men de er nu også meget søde. Lige fra starten kom jeg
med ud at gå én time hver dag, hvor jeg fik lov at løbe
løs. Al den motion, og alle de oplevelser..... Så var jeg
træt... så sov jeg faktisk, indtil jeg skulle have mad -
og så sov jeg igen, indtil jeg skulle ud og gå tur igen
næste dag.
Jeg var ALT for træt til at skælde ud på andre hunde (og når jeg ikke skældte dem ud, viste det sig faktisk, at de fleste var rigtigt søde. Jeg har stadig nogle venner, som jeg fik i de første måneder) Jeg var også for træt til at stå op og tisse på gulvet om natten. Og lige pludselig begyndte folk at sige "Guuud, tænk at der alligevel blev en ordenligt hund ud af hende?"... hmmmm... jeg har da hele tiden været ordenligt. På min helt egen måde.
I begyndelsen af 2001 fik jeg så en lillebror Nuuk-Nuuk, som jeg er rigtig glad for. Og i slutningen af 2002 fik jeg en lillesøster Lanka - hende er jeg til gengæld ikke så glad for. Hun er et hysterisk lille rødt spektakel, som gerne vil bestemme det hele. Men hun er nu også meget sød at putte med indimellem.
Da jeg var 6 år gammel, og efterhånden var kommet i ret god form, begyndte jeg at gå til agility, og jeg er efterhånden blevet ret skrap til det, når jeg selv skal sige det. Og så får man PØLSER... det er bare rigtigt sjovt. Da vi havde juleafslutning i klubben (AAL) vandt jeg faktisk for-sjov-konkurrencen på mit niveau.
Jeg har lige været
til konkurrence for første gang (Amtsmesterskabet i DGI Storkøbenhavn
2004) og jeg kom da med i finalen, selv om det altså ikke så
nemt at være både begynderhund og senior på én
gang. Så det er jeg RET stolt af. - Og det er min mor vist også,
hvis hun skal være helt ærlig.
Det bedste
jeg ved er at spise og sove... Men det ER nu også meget sjovt, at
komme med ud at gå tur, og på stranden, så man kan svømme.
Det allerbedste er, når vi allesammen får lov til at komme
med på ferie i et sommerhus. Så får vi masser af lange
gåture på nye steder hver dag. Her er vi bla. i en af hundeskovene
og ved vandet i Sønderjylland på en ferie i foråret
2004.
 |
 |
 |
Og så har jeg nogle helt unikke egenskaber. Bla. kan jeg snorke med åbne øjne. Og om natten kan jeg snorke SÅ højt, at min familie vågner, og må stå op, og gå ind og rykke lidt rundt på mig, så jeg ligger bedre, og ikke snorker nær så højt.
Opdatering 15/1-07: For ca. et år siden valgte vi at pensionere Punktum fra agility. Hun var på det tidspunkt næsten 10 år, og var begyndt at virke som om hun havde en smule gigt. Hun har siden pensioneringen været på glucosamin, og virker ikke længere påvirket af gigt, på trods af at hun snart fylder 11 år. Hun tøffer rundt og hygger sig i det daglige, men har stadig fuld fart på, når vi er ude at gå tur.
Opdatering 4/3-07: I dag har vi været inde og mødes med Punktums opdrætter. Det var en stor oplevelse, for vi har jo aldrig tidligere hørt om Punktums allerførst måneder, da vi først overtog hende om 3½-årig, Vi fik også lov at låne nogle billeder - her er først ét af Punktum hvor hun vist er omkring 6 mdr. ER hun ikke bare kær?
Og her er så en lille stribe fotos. Først af Punktums mor og opdrætter. Så af Punktum som hvalp sammen med sin mor (hold da op hvor Punktum er kommet til at ligne hende med årene) og sidst et foto af Punktums sammen med sin mor, og sin halvbror.
 |
 |
 |